00

Til disse lækre kartofler skal du bruge:

1 kg vaskede kartofler med skræl
3/4 dl soyasauce
1/4 dl olie
2 fed pressede hvidløg
1 dl sesamfrø.

Kartoflerne vaskes og skæres i tern eller skiver. Behold endelig skrællen på! Det sparer dig tid og giver samtid flere vitaminer i retten.
I en pose eller i en skål blandes hvidløg med olien og soyasaucen. Kartoflerne vendes heri og hældes i et ovnfast fad. Sesamfrøene drysses over, og retten steger i ovnen ved 200 grader i ca. 30-40 minutter - afhængig af kartoflernes størrelse samt hvor stor mængde, der er tilberedt.

Denne ret har mange variationer: Prøv f. eks. med honning og chili i stedet for olie og soya. Kombinationen af noget sødt og stærkt giver også et godt resultat.

Vi bruger knolden!