Krydrede kartofler.
2½ kg kartofler
2 dl olie
1-1½ spsk tørret oregano
1-1½ spsk tørret timian
1-1½ spsk tørret basilikum
salt og peber
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
200 gr frosne eller friske bønner
1 glas feta i olie med chilli
sorte oliven
1 rødløg
1 ps cashewnødder
hvidløgsolie - kan evt. laves selv.
Kartoflerne skæres i kvarter, vendes i olie og de tørrede krydderier samt salt og peber. Kartoffelbådene bages i ovnen i ca. 50 ved 200 grader, og køles herefter af.
Peberfrugterne skæres i tern. Vendes i lidt olie og grilles i ovnen ved 200 grader til de er møre og søde - ca. 45 minutter. De køles også af.
Bønnerne halveres og koges til de er møre med "bid", og køles af.
Rødløget snittes fint.
Når det hele er forberedt og afkølet, så hældes kartoflerne op på et fad og pyntes med de øvrige ingredienser. Til slut hældes olie fra fetaen og hvidløgsolien over, og det hele trækker en times tid eller mere. Retten kan sagtens laves i forvejen og er ideel som grilltilbehør. Kan også serveres varm, og er stadig lækker dagen derpå. |